Ring til os på (+45) 86 51 88 80
< Tilbage til alle nyheder
Del nyheden
12/10/2016

Torsdags-bEir i selskab med Lasse og LT Automation

Har du idéer med udspring i medicin, idræt, sundhedsvidenskab eller sundhedsteknologi? Så læs med her!

Lasse fortæller om sine erfaringer med at etablere og udvikle virksomheder til EmpEir-arrangementet på Aalborg Universitet. EmpEir er et scouting- og idéudviklings-initiativ, der er målrettet alle de studerende ved School of Medicine and Health  Aalborg Universitet. Og samtlige studerende er inviteret med!

Der bliver løbende afholdt arrangementer med fokus på at inspirere og motivere studerende og dimittender til at handle på de gode idéer og mulige løsninger. Og når vi snakker opstart af virksomhed og idéudvikling, er Lasse den helt rette til at introducere og hjælpe de studerende med de første erfaringer med innovation og entreprenørskab.

Til denne Torsdags-bEir kan du høre mere om, hvordan en idé om en hverdag uden tunge løft og dårlige arbejdsstillinger er endt ud i en innovativ genoptræningsrobot, eller hvordan et ønske om øget livskvalitet igennem selvhjulpenhed i hverdagen er blevet til et brugerdreven hjælpemiddel.

Går du på Aalborg Universitet? Har du gode idéer til nye metoder til diagnosticering og behandling af sygdomme? Til nye former for rehabilitering af patienter? Eller idéer til nye sundheds- og velfærdsteknologiske devices? Har du en idé til at forbedre den sundhedsprofessionelles hverdag og arbejdsgange som samtidig rummer et kommercielt potentiale? Eller vil du bare gerne høre mere? Gå ikke glip af Torsdags-bEir:

13. oktober 2016, kl 15.30-16.30,

på Aalborg Universitet, Fredrik Bajers Vej 7A.

Velfærdsteknologi er noget, som både Lasse og resten af hans team ved LT Automation bruger meget tid på. Lasse er vant til at arbejde tværfagligt og et af hans absolutte fokuspunkter er: løsninger, som er med til at gøre en forskel for både patienter, sundhedspersonale og samfund. Med udgangspunkt i egne erfaringer og oplevelser med iværksætteri vil Lasse fortælle om vejen fra at få en god idé til etablering af virksomhed og ikke mindst de udfordringer, man møder undervejs i processen.

 

EmpEir og School of Medicine and Health

Eir – Empowering Industry and Research – er en forsknings– og businesspark, der arbejder for at styrke og udvikle Nordjylland som en ledende region i Europa inden for tværfaglig sundhedsteknologisk– og videnskabelig forskning og innovation.

EmpEir tager sit udgangspunkt i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets uddannelsesmål om at gøre vejen fra idé til virkning (og måske virksomhed) kortere. I et samarbejde med School of Medicine and Health søger EmpEir at være med til at skabe studerende, der bidrager til fastholdelse og udvikling af velfærd i Nordjylland og det øvrige Danmark gennem eksempelvis opstart af egen virksomhed og nye opfindelser.

School of Medicine and Health omfatter følgende studieretninger/uddannelser:

Medicin, Idræt, Klinisk Videnskab og Teknologi, Sundhedsteknologi, Folkesundhedsvidenskab, Idrætsteknologi, Sexologi, Sundhedsinformatik, Medicin med industriel specialisering.

 

EmpEir - BusinessparkAalborg Universitet

 

Kunne du tænke dig at høre mere?

Vi er altid klar til at tage i mod din henvendelse. Om du har spørgsmål til vores rådgivningsforløb, automatiseringsløsninger, produkter eller noget helt fjerde.

KONTAKT OS HER