Ring til os på (+45) 86 51 88 80
< Tilbage til alle nyheder
Del nyheden
08/08/2013

OBS! Det her må du bare ikke gå glip af!

Selvfølgelig deltager LT Automation på nordens største industrimesse HI [13] i Herning fra den 3. til og med den 6. september. Sæt et stort kryds i kalenderen, kom og kig forbi stand 9182 i hal L. 

Her er der naturligvis hyggeligt selskab, men der er meget mere end det. Der formidles givende robot-viden til dig og din virksomhed og – ikke mindst – spændende nyt, som kan inspirere til effektivisering og en bedre bundlinje. Her får du lige et par appetitvækkere:

Wow! Verdens hurtigste robot i sin klasse!

Hele 11,2 meter på ét sekund! – en ny epokegørende standard er sat og det med en imponerende fart. Denne nyhed er oplagt i et hav af forskellige brancher indenfor dansk industri. Måske er jeres i blandt og er den det, har I alt at vinde.
Fantastisk! Det handler om mennesker og robotinteraktion!
Hør om Telenoiden, som er en kombineret kommunikations- og socialrobot. Robotten skal testes, tilpasses og efterfølgende gøre gavn i plejesektoren. Dette projekt skal konkurrere på viden indenfor robotteknologi anvendt i plejen. 

Sådan! En robot-løsning der kan det utrolige!

Ja, faktisk hele 21 millioner blodprøver og løsningen er snart skinbarlig virkelighed! Projektet handler om at udvikle et intelligent logistiksystem for diagnostiske prøver til de nye supersygehuse. Systemet skal mindske tid, spild og manuelle arbejdsgange med henblik på øget kapacitet, kvalitet og økonomisk besparelse. 

Yes! Det er en realitet. 8 tons ost i timen!

Sammen med Andelsmejeriet Sædager har vi gjort gode tanker til skinbarlige realiteter. Det handler om automatiseringen af en oste-linje. Et spændende projekt, hvor vi har rådgivet om robothåndteringen og selve automatiseringen. Vi er stolte over løsningen ikke mindst af respekt for den verdenskendte ost ”Danish White”.

Hey! Nok om os. Hvad med jer?

Kom og kig forbi til en uforpligtende snak. Måske kan vi sammen afdække nye muligheder for hvordan jeres produktion kan automatiseres og optimeres. Det koster jo ikke noget, så I har kun alt at vinde og intet at tabe.
 

Velkommen på stand 9182 i hal L!

PS: Har du noget på hjertet forinden, så tøv ikke med at kontakte mig. Du er også meget velkommen til at booke os til en fast tid på messen, så du ikke skal vente på standen. 

Kunne du tænke dig at høre mere?

Vi er altid klar til at tage i mod din henvendelse. Om du har spørgsmål til vores rådgivningsforløb, automatiseringsløsninger, produkter eller noget helt fjerde.

KONTAKT OS HER