Ring til os på (+45) 86 51 88 80
< Tilbage til alle nyheder
Del nyheden
26/04/2017

LT Automation indgår strategisk samarbejde med On Robot

LT Automation og On Robot har indgået samarbejde, der fremover vil gøre det endnu lettere for begge virksomheders kunder at få løst alle deres tekniske opgaver. Det er et stærkt team med stort kendskab til og erfaring med robotmiljøet.

I LT Automation er vi vilde med robotter – og specielt kollaborative robotter har vi stor fokus på. Det er robotter fx fra Universal Robots, der kan arbejde side om side med mennesker uden brug af beskyttende afskærmning. Hos LT Automation er efterspørgslen efter Universal Robots eksploderet de sidste 6 måneder, og vi udarbejder på nuværende tidspunkt 3-4 tilbud ugentligt. Vi oplever, at virksomheder i stadig større grad automatiserer for blandt andet at bevare konkurrenceevnen.

On Robot har fokus på kollaborative robotter og komponenter, der kan optimere og effektivisere produktionen, og derfor var et samarbejde med denne virksomhed oplagt.

– On Robot er glade for at have indgået et samarbejde med LT Automation. Vi ser LT Automation som en innovativ og troværdig partner, som har ambitioner for fremtiden. Endvidere har de fokus på integrering af kollaborative robotter og kollaborative gribere i deres projekter. Denne kombination passer rigtig godt ind i vores strategi, fortæller Kenneth B. Henriksen, Area Sales Manager.

On Robot - LT Automation

RG2-griber til kollaborative robotter
On Robot har udviklet en unik griber, der blot med et kabel og USB-stik kan monteres på Universal Robots’ robotarme på få minutter. Griberen hedder RG2 og kan simplificere en kompleks opgave ved bl.a. at være plug & play og meget let at modificere. RG2-griberen er certificeret af Universal Robots og gør det muligt for kollaborative robotter at løse en bred vifte af håndteringsopgaver.

– Jeg har kendt stifteren af On Robot ApS, Bilge Jacob Christiansen, siden virksomheden blev stiftet i januar 2015 og har ventet spændt på, at deres kollaborative griber skulle blive færdigudviklet. Derfor sagde jeg også ja med det samme, da Kenneth B. Henriksen ringede og spurgte, om LT Automation vil blive forhandler af deres kollaborative RG2-griber, siger Lasse Thomsen, direktør i LT Automation.

On Robot RG2-griber
Ved at blive forhandler af On Robots kollaborative griber kan LT Automation tilbyde slutkunderne en billigere og simpel totalløsning, hvor resultatet er effektiv idriftsættelse af ny robotteknologi fra første dag.

Læs mere om LT Automation og kollaborative robotter her

– Vi har allerede et fantastisk samarbejde med BILA Robotics, som er eneforhandler af Universal Robots i Danmark. Derfor giver det rigtig god mening og værdi at blive forhandler af On Robots RG2-griber, således vi hos LT Automation kan optimere produktionen i endnu flere danske produktionsvirksomheder, udtaler Lasse Thomsen og fortsætter:

– Slutbrugerne vil få en værdifuld totalløsning baseret på LT Automations mange års erfaring med området, samtidig med, at de vil få løsninger, der hurtigt tjener sig selv hjem, fordi de er baseret på Universal Robots’ fleksible, prisgunstige robotter og On Robots kollaborativ RG2-griber.

Fordele ved On Robots griber
On Robots RG2-griber kan monteres på robotarme fra Universal Robots og programmeres let via samme interface som selve armen. Griberen er udviklet af stifterne Bilge Jacob Christiansen og Ebbe Overgaard Fuglsang, der begge kender udfordringerne ved det eksisterende robottilbehør.

RG2-griberen er smart af flere årsager:
• Den er elektrisk, hvilket betyder at der ikke er behov trykluft til den pågældende robot. Det betyder samtidig, at den er støjsvag.
• Den kobles til robotten via stikket på robotarmens håndled, og der skal derfor ikke trækkes kabel langs robotten.
• Griberen styres og programmeres direkte fra UR-robottens brugerflade. Den nødvendige software installeres automatisk ved at indsætte den medfølgende USB i UR-robottens skærm.
• Griberen er meget fleksibel og let at modificere.
• Griberen har en stor slaglængde på 110 mm.
• Griberen giver tilbagemelding på åbning og kraft og kan indstilles til at gribe med en forud defineret åbning, kraft eller begge dele.

On Robot - RG2 griber

RG2-griberen fra On Robot gør det nemt at håndtere mindre emner med en robot fra Universal Robots. Montering, installation og programmering foretages på blot få minutter. Griberen er tilmed meget fleksibel grundet den store slaglængde og muligheden for at gribe ud fra både kraft og position.

Den brugervenlige programmering og store fleksibilitet betyder også, at slutbrugeren nemt kan indstille robotten til at håndtere nye emner. Dette er en stor fordel lige nu, hvor mange af vores kunder oplever at styktallene på de producerede serier bliver mindre, mens diversiteten stiger. Hos LT Automation ser vi derfor et stort potentiale i, at vi nu forhandler RG2-griberen og ser frem til at præsentere den for nuværende såvel som fremtidige kunder.

Læs mere om On Robot og den kollaborative RG2-griber her

Er I også interesserede i kollaborative robotter? Kontakt os endelig! Måske kan vi sammen afdække nye muligheder for hvordan jeres produktion kan automatiseres og optimeres. Det koster ikke noget, så I har kun alt at vinde og intet at tabe.

Kunne du tænke dig at høre mere?

Vi er altid klar til at tage i mod din henvendelse. Om du har spørgsmål til vores rådgivningsforløb, automatiseringsløsninger, produkter eller noget helt fjerde.

KONTAKT OS HER