Ring til os på (+45) 86 51 88 80
< Tilbage til alle nyheder
Del nyheden
03/09/2020

KOM TIL BRØNDBY OG MØD DEN RULLENDE DESINFICERENDE ROBOT, DER BEKÆMPER COVID-19

Brugervenlig robotteknologi kan gøre en stor forskel for manges hverdag. Det ved man alt om i den nordjyske robotvirksomhed LT Automation, der i mere end 30 år har udviklet og solgt innovative automationsløsninger primært til sundhedssektoren og velfærdsområdet.

Takket være den teknologiske udvikling sikres både mere avancerede og brugervenlige løsninger på hidtil uløselige udfordringer. Dermed opnå både patienter, ansatte og sundhedsøkonomien kontante fordele. Det skyldes at robotløsningerne år for år bliver stadigt mere sikre og stabile, og dermed kan de rullende og fleksible robotter med indbygget software let aflaste, supplere og erstatte mange gentagende fysiske plejeopgaver.

Ved at anvende avanceret og brugervenlig teknologi i hverdagen skånes personalet, og de ansattes varme hænder i stedet frigøres til at varetage andre sundheds- og velfærdsmæssige kerneopgaver. Det er sund fornuft, der betaler sig.

 

Fleksibilitet, brugervenlighed og driftssikkerhed i højsædet
I fjor fik LT Automation DIRAs automationspris for sin evne til at udvikle robotløsninger til sundhedssektoren. Siden er verden som bekendt blevet ramt af covid-19 pandemien, og bekæmpelse af udbredelse af covid-19 smitten er årsagen til lanceringen af det seneste produkt fra LT Automation. I tæt samarbejde med de to danske robotvirksomheder Enabled Robotics og Technicon har LT Automation netop udviklet – Desinfection Robot – der kom på markedet i august. Den mobile, fleksible og sikre Desinfection Robot tager sig rutinemæssigt af frekvent desinfektion på udsatte områder, hvilket ellers ville være en tidskrævende opgave mange steder.

Desinfection Robot kombinerer bl.a. en MiR robot og en UR cobot samt gribere og software.
Via virus- og bakterienedbrydende lys dræber den effektivt vira og bakterier på udsatte steder: f.eks. håndvask og dørhåndtag, og andre “infektionsmæssige hotspots”.

“Vi tror på, at et tæt branchesamarbejde sikrer stærke og holdbare løsninger. Gennem samarbejdet med Technicon og Enabled Robotics viser vi hvordan vi med ny teknologi kan løse omfattende og nye udfordringer. Både Technicons og Enabled Robotics medarbejdere har dyb indsigt i hvad der er muligt robotteknologisk. Ved at anvende faglig indsigt, innovativ tænkning og samarbejde tæt løser vi udfordringer, der optager store dele af befolkningen” siger direktør og indehaver Lasse Thomsen

Kommunal interesse
Desinfection Robot er en vaskeægte cobot-løsning udviklet til at blive brugt og indgå sammen med ansatte i dagligdagen på mange arbejdspladser. Den er testet af og klar til at rykke ud og blive taget i brug. Den er nem at betjene, og kan hurtigt indsættes på kommunale plejehjem, på hospitaler, i lufthavne og andre steder, hvor store grupper samles og hvor sårbarhedsrisikoen er høj, understreger Lasse Thomsen, der ligeledes nævner at flere danske kommuner har meldt om interesse for Desinfection Robot.

Besøgende kan opleve hvordan Desinfection Robot fungerer ”live” på LT Automations stand 1258, når Automatikmessen løber af stablen i Brøndby i næste uge.

FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER KONTAKT
Dir. Lasse Thomsen, LT Automation A/S på 2195 8880 eller lth@lt-automation.dk

Kunne du tænke dig at høre mere?

Vi er altid klar til at tage i mod din henvendelse. Om du har spørgsmål til vores rådgivningsforløb, automatiseringsløsninger, produkter eller noget helt fjerde.

KONTAKT OS HER