Ring til os på (+45) 86 51 88 80
< Tilbage til alle nyheder
Del nyheden
25/05/2021

GMpack indstillet til DIRA Automatiseringsprisen 2021

Tilbage I 2019 gik DIRA Automatiseringsprisen til Klinisk Biokemisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital for en opfindelse, hospitalet har udviklet i tæt parløb med Intelligent Systems og os.

Vinder af DIRA Automatiseringsprisen 2019

Nu kan vi stolthed og ydmyghed igen indstille et af vores spændende robotprojekter – denne gang indstiller vi GMpack til DIRA Automatiseringsprisen 2021.

GMpack har en ambition at være førende inden for pakning af lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud, og vi glæder os til at bidrage til det arbejde. Robotten fra Universal Robots skal håndtere pakning, serialisering og aggregering af farmaceutiske produkter i henhold til FMD (EU) og Russian Federal Law 425-FZ. 

GMpack er kendt som en foregangsvirksomhed, der investerer i at skabe en sund arbejdsplads for sine folk, og GMpack kan inspirere andre arbejdspladser i Danmark til f.eks. at reducere tunge løft med hjælpe fra ”robot-kolleger”.

Hvad indstilles?
Kollaborativ robot og æskehåndtering til pakning af serialiserede og aggregerede lægemidler.

Eksempler på case/cases hvor det indstillede er blevet anvendt
Løsningen anvendes i dag på produktionslinjen på både dag- og evt. aftenhold. Der pakkes forskellige lægemidler, som tidligere blev håndteret manuelt. Det giver medarbejderen ved linjen bedre mulighed for at fokusere på, at linjen performer frem for at varetage den håndtering, som løsningen nu håndterer.

Beskrivelse
Der er leveret en samlet løsning som automatiserer pakningen af æsker i kasser på GMPacks produktionslinje. Løsningen består af følgende grundelementer:

  • Lagsamler til rejsning og samling af æsker i lag
  • Robot til flytning fra lagsamler til papkasse samt påsætning af labels
  • Rullebane til indløb, fiksering, rotation og udløb af kasser

Alle elementer er fuldt integrerede og er desuden integreret med eksterne systemer for serialisering og aggregering.

Lagsamler
Første led i den nye løsning er en unik enhed udviklet af LT Automation på baggrund af forespørgslen fra GMPack. Lagsamlen modtager æsker på en indløbsbane med et interval på ca. 1 sekund. Æskerne separeres i rækker af 4-5, hvorfor de rejses på højkant. Rækkerne skubbes herefter sammen, indtil et helt lag er dannet. Dette lag skubbes til sidst frem til overlevering til robotten. Enheden kan ved hjælp af styr nemt omstilles de mange varianter, som GMPack producerer. Enheden er desuden udviklet med henblik på lignende opgaver hos andre kunder.

Ved at bruge LT Automations lagsamler skal der nu kun foretages en opsamling af æsker for hver 30-60 s., hvilket giver mange flere muligheder for placering i kassen. Samtidig giver enheden en bufferkapacitet på over 100 æsker.

Enhed er desuden mobil og kan derfor nemt flyttes, hvis der bliver behov for at ændre layoutet i produktionen.

Robot
Direkte på lagsamleren er der monteret en Universal Robots UR10e kollaborativ robot. Robotten tager hele lag fra lagsamleren og placerer i papkassen. Griberen på robotten kan nemt skiftes, så den passer til forskellige æske- og kasseformater. Derudover sidder der på robotten en labelgriber, som kan afhente labels fra en printer og placere disse på kasserne efter fyldning.

Rullebane
Til håndtering af kasser af der montere en rullebane i 4 sektioner:

Indløb: her placeres tomme kasser til fyldning
Fiksering: her fikseres kasserne, mens de fyldes, og der placeres label. Samtidig tages der billeder af hvert lag via GMPacks aggregeringsmaskine, som sender data om de enkelte æsker til en central database.
Rotation: kasserne vendes, for at give plads til flere kasser på udløbet.
Udløb: her afleveres fulde kasser til palletering.

Begrundelse
Efter indføring af en række europæiske og globale serialiserings- og aggregeringskrav en kompleks proces med meget høj grad af dokumentation of digitalisering, men som havde en række meget manuelle processer indbygget, ønskede vi at flytte fokus for vores medarbejdere fra en række ensartede og hårde opgaver til at kunne koncentrere sig om, at linjen med alle de nye features kører, som den skal.

Arbejdsmiljø
Samtidigt var det igennem vores arbejdsmiljøorganistation og virksomhedens ønske, at vi kunne forbedre os på ensidigt arbejde (EGA), som var en del af netop denne proces.

Robotten og dens æskehåndtering løser i dag langt størstedelen af de manuelle processer for pakning af æsker.

Kvalitet
Da det er under GMP, vi producerer, var kravet til kvaliteten af produktet både før og efter robot højt. Der er gennemført en omfattende kvalitetssikringsproces for at kunne bruge en robotløsning på linjen.

Udstyret har gennem hele processen kunne leve op til de høje standarder for lægemidler under GMP.

Leveringsevne
Vi har med robotten fået en medarbejder, der løfter det ensartede manuelle arbejde. Der var aldrig et mål at kunne reducere medarbejderstaben men nærmere at kunne dreje deres fokus over på mere erfaringskrævende områder. Vi er glade for, at vi med robotten producerer minimum det samme som før og er lykkedes med at fjerne EGA samt kunne drage nytte af vores dygtige medarbejdere på en endnu smartere måde.

Produktivitet
Produktiviteten er stabil og på samme eller højere niveau, end før vi indførte robotten. I takt med øgede kompetence- og dokumentationskrav til vores medarbejdere, er vi lykkedes med at holde produktionen på samme eller bedre niveau.

Vores dør står altid åben på Fåborgvej 15A i Aalborg, og vi har altid frisk kaffe på kanden. Går du med overvejelser om eller spørgsmål til automatisering og robotteknologi, er du mere end velkommen, så vi kan tage en dialog om dine muligheder.

Kontakt os for en uforpligtende samtale, hvor vi ser på dine behov og ønsker i forbindelse med nytænkning i automation og indførelse af robotteknologi. Vi arbejder for at gøre en forskel – både økonomisk, arbejdsmiljø- og sundhedsmæssigt.

Vi arbejder for at gøre en forskel – både for arbejdsmiljøet og bundlinjen.

Ser frem til at høre fra dig

Lasse Thomsen
CEO
LT Automation ApS
Mobil: 21 95 88 80


DIRA Automatiseringsprisen 2021

DIRA Automatiseringsprisen uddeles hvert år til en dansk slutbruger med en god automatiseringshistorie. DIRA Automatiseringsprisen skal tjene som inspiration for andre ved at vise unikke løsninger og processer baseret på robotteknologi og relateret automatisering. Ved samme lejlighed hædres eventuelt en eller flere tilknyttede integrator.

DIRA Automatiseringsprisen 2021 vil blive overrakt på åbningsdagen for hi21 den 5. oktober 2021.

Kunne du tænke dig at høre mere?

Vi er altid klar til at tage i mod din henvendelse. Om du har spørgsmål til vores rådgivningsforløb, automatiseringsløsninger, produkter eller noget helt fjerde.

KONTAKT OS HER