Ring til os på (+45) 86 51 88 80
< Tilbage til alle nyheder
Del nyheden
01/07/2015

Er du vores nye projektleder?

Projektleder til automationsprojekter

Kan du skabe kommercielle og tekniske resultater i topklasse inden for robotautomatiseringsprojekter?

Vi søger en kompetent og initiativrig projektleder med baggrund som maskin- eller produktionsingeniør eller tilsvarende, der vil bidrage til den fortsatte udvikling hos LT-Automation. Vi er en af Danmarks førende firmaer indenfor automatisering og robotteknologi. Hos os arbejder vi med teknologi og integrerede løsninger, der forbedrer kundernes konkurrenceevne markant.
Du kan læse mere om os her på siden www.lt-automation.dk
 
Vi står lige nu overfor en række spændende opgaver, hvorunder udviklingen af nye intelligente robot- og logistikløsninger til de danske hospitaler hører sig. Derfor er vi på jagt efter en knivskarp projektleder til at sikre vores projekter succes gennem kommerciel og teknisk snilde.

Kan du sætte vækstskabende fodaftryk hos danske virksomheder og hospitaler? 
Som projektleder får du ansvaret for at effektivisere og automatisere vores kunders produktionsmiljøer gennem innovativ tænkning, faglig ekspertise, rådgivning og engagement. Du får en bred opgaveportefølje, der omfatter alt fra udarbejdelse af business cases i henhold til kundens problemstilling, til projekternes gennemførelse og resultat. Du får en tværorganisatorisk intern snitflade gennem samarbejde med salg, konstruktion og udvikling og en bred ekstern snitflade i forbindelse med rådgivning og projekteksekvering hos kunderne, hvor du har til ansvar at afklare kundernes behov, sørge for udviklingen af den bedste løsning og en eksemplarisk implementering. Du får således ansvaret for at drive projekter fra den indledende dialog med kunden til den endelige overgivelse, hvilket giver store muligheder for personlig og faglig udvikling.   

Daglige opgaver kan omfatte:

  • Udarbejdelse af specifikationer og designspecifikationer til højteknologiske kundetilpassede specialmaskiner og automationsudstyr med fokus på PLC, HMI, servo og robotter
  • PLC og HMI programmering
  • Dokumentation til medicinalindustrien – GAMP 5
  • Projektering, mekanisk og el
  • Intern test og idriftsætning af anlæg
  • Test og idriftsætning hos kunden
  • Projektledelse, herunder mødestyring og udarbejdelse af tidsplan

Robust og forretningsorienteret projektleder med gennemslagskraft 
Du er fagligt velfunderet og har erfaring fra enten sundheds-, hospital-, fødevare eller metalindustrien. Du sidder i dag i en stilling som projektleder, intern proceskonsulent eller tilsvarende, hvor udarbejdelse af automatiserings- og optimeringsplaner, business cases, eksekvering og implementeringen af disse, samt kontinuerlig evaluering og optimering er en væsentlig del af din hverdag. Samtidig er du vant til at følge projekterne helt til dørs. Du har en solid forståelse for, at uanset om du er en intern eller ekstern rådgiver, så er det kundens kommercielle udbytte, der i sidste ende definerer projektets succes. Du er en dygtig kommunikator og en nærværende rådgiver, og du forstår at klæde beslutningstagere på med den rette information samt indirekte at lede disse i alle projektets faser. Det er et krav, at du kan formulere dig præcist og sikkert på dansk og engelsk i både skrift og tale.

Vil du bidrage til udviklingen i dansk industri?
Som projektleder hos LT-Automation er der tale om et job, hvor du i høj grad er med til at udforme din egen hverdag, og hvor du får mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt via spændende, komplekse og vækstskabende projekter. Dit hovedfokus er i tråd med de politiske linjer i Danmark, hvor dansk industris største udfordring er rentable og konkurrencestærke produktionsvirksomheder. Du er ansvarlig for dit eget arbejdsområde, og bliver en del af en spændende innovativ virksomhed med en uformel kultur præget af korte kommandoveje og stor fleksibilitet.
 
Er din interesse vagt?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV i et pdf-dokument på lth@lt-automation.dk mærket ”Projektleder” hurtigst muligt og senest den 10. august.

Tiltrædelse 
Hurtigst muligt.
 
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO, Lasse Thomsen på
21 958 880. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Kunne du tænke dig at høre mere?

Vi er altid klar til at tage i mod din henvendelse. Om du har spørgsmål til vores rådgivningsforløb, automatiseringsløsninger, produkter eller noget helt fjerde.

KONTAKT OS HER