fbpx
Ring til os på (+45) 86 51 88 80
< Tilbage til alle nyheder
Del nyheden
10/01/2020

Med CoBo-Stack er der samling på papirerne

Hvordan stabler og palleterer man lettest bunker af papir?

Mange virksomheder gør det manuelt, hvilket kan være en tung og meget besværlig opgave. Papir er et meget skrøbeligt materiale at behandle, specielt når det er foldet. Det er det tyske firma MBO meget bekendt med. Som international anerkendt foldespecialist udvikler de tilpassede maskiner til foldeprocesser. Da MBO selv er leverandør af disse foldemaskiner, søger de altid efter nye ideer og udviklingspotentialer, og herved startede samarbejdet med LT Automation.

MBO er et stort firma, så man kan stille sig selv spørgsmålet – hvorfor henvendte de sig til LT Automation, når de har kapaciteten til at udvikle selv?

Svaret findes i den erfaring og ekspertise vi har hos LT Automation. Vi tænker ud af boksen, og er en mindre virksomhed, som eksekverer hurtigt. Lige fra den første ide blev præsenteret, var der hurtigt en stor interesse fra MBO og blot et par måneder efter, var den første prototype oppe og køre. Prototypen fungerede som den skulle og fase 2 kunne påbegyndtes – finjustering og optimering. Efter ca. 4 måneder stod den første færdigudviklede robotløsning klar og efter gennemtjek og godkendelse af MBO, blev der produceret 3 robotløsninger, for at teste dem af ude ved kunden. Robotløsningen blev testet igennem uden komplikationer, og har i noget tid nu været en del af MBOs sortiment.

Løsningen bliver kaldt CoBo-Stack, og er udviklet til, at kunne kobles på de eksisterende maskiner, som MBO tilbyder. Den er sammensat af et rullebord, som transporterer stablerne hen til en kollaborativ robot. Ved hjælp af et specielt gribeværktøj samler robotten stablerne op, og placere dem på paller. Den kollaborative robot behøver ikke et beskyttelsesbur, og er derved let at håndtere. Løsningen har bidraget til en enorm fysisk aflastning for operatøren, som nu undgår de mange gentagne løft, og i stedet kan fokusere på kvaliteten i foldeprocessen samt klargøring af næste produktion. Derudover har CoBo-Stack bidraget til en øget kapacitet, da pallerne kan placeres på begge sider af robotten, og på den måde tillader uafbrudt drift.

Læs mere om kollaborative robotter her: Kollaborative robotter

Kunne du tænke dig at høre mere?

Vi er altid klar til at tage i mod din henvendelse. Om du har spørgsmål til vores rådgivningsforløb, automatiseringsløsninger, produkter eller noget helt fjerde.

KONTAKT OS HER