Ring til os på (+45) 86 51 88 80
< Tilbage til alle nyheder
Del nyheden
09/06/2017

Projektledelse af automatiserings- og optimeringsprojekter – IDA Proces arrangement

16.06.17 sættes der fokus på processer, når IDA Proces’ arrangementet ”Projektledelse af Automatiserings- og Optimeringsprojekter” løber af stablen i Aalborg.

Temaet for dagen vil centrere sig om projektledelse og processer – lige fra den første idé til implementering af det færdige produkt.

Der vil være flere spændende oplæg, og du kan blive ajourført med det sidste nye inden for processer, teknologi, produkt- og produktionsudvikling. Derfor får du selvfølgelig også mulighed for at høre administrerende direktør Lasse Thomsen fortælle om LT Automation og innovationsprocesser, samt hvordan virksomheden håndterer mange forskelligartede projekter.

Program for dagen:

13:00 Velkommen til Adding Engineering v. Nils Nielsen, Partner, Adding Engineering

13:10 Indlæg om projektledelse af automatiserings- og optimeringsprojekter v. Nils Nielsen, Adding Engineering

13:30 Projektlederen som facilitator gennem hele projektet – case om optimeringsprojekt med udfordringer v. Nils Nielsen, Adding Engineering

13:45 Tilskudsordninger indenfor projektledelse (bl.a. InnoBooster, Innovationsfonden), Martin E. Nikolajsen, Væksthus Nordjylland

14:15 Indlæg fra LT Automation om innovationsprocesser – fra kundeforespørgsel til implementering v. Lasse Thomsen, CEO, LT Automation

15:00 Pause og muligheder for netværk

15:10 Indlæg fra Hannemann Engineering om forventningsafstemning med systempartner og slutkunde i udførelsesfasen, Palle Hannemann, CEO, Hannemann Engineering

15:40 Case historie fra Intego; varmegenvindelse ved Dankalk, v. Lars Gustafson, Intego

16:00 Afrunding/opsamling – mulighed for spørgsmål

16:30 Tak for i dag

Synes du/i også, det lyder spændende? Du kan læse mere om arrangementet HER og tilmelde dig HER.

 

Med processer i højsædet
IDA Proces blev oprettet i 1985 dengang under navnet Procesteknisk Selskab, hvor formålet var at sætte fokus på procesingeniørerne. Selskabet udsprang af foreningen Ingeniør-Sammenslutningen, der i 1995 i samspil med Dansk Ingeniørforening blev til Ingeniørforeningen i Danmark (IDA). I dag har IDA over 100.000 medlemmer.

IDA Proces er en del af klyngen Produktion, der omfatter: IDA Proces, IDA Mechanical, IDA Automation, IDA Operations Management.

IDA Proces formidler information og inspiration om processer. Fællesnævneren for medlemmer er interesse for processer på tværs af brancher. Selskabets hovedfokus er emner inden for projekt-, menneskelige, teknologiske og virksomhedsprocesser, og der stilles skarpt på udviklingen af produktionstekniske områder.

 

For mere information om IDA Proces, klik HER.

Kunne du tænke dig at høre mere?

Vi er altid klar til at tage i mod din henvendelse. Om du har spørgsmål til vores rådgivningsforløb, automatiseringsløsninger, produkter eller noget helt fjerde.

KONTAKT OS HER