Ring til os på (+45) 86 51 88 80
< Tilbage til alle nyheder
Del nyheden
22/06/2017

Automatisering i Nordjylland – Samarbejde med NS System

Her hos LT Automation har vi haft fornøjelsen af at arbejde sammen med NS System A/S. Vi har indgået i et samarbejde, der har omhandlet færdiggørelsen af et automatiseringsprojekt. NS System har en målsætning om kontinuerligt at arbejde for at forbedre arbejdsprocesserne i huset og udføre opgaverne hurtigere og klogere. Derfor var automatisering et helt naturligt valg.

Det betyder, at der hos NS System i Frederikshavn er kommet robotter ind i produktionen. Virksomheden har selv været på banen og har arbejdet meget målrettet på en løsning, blandt andet i samarbejde med Teknologisk Institut. Derfor har de selv stået for det meste af forarbejdet og udviklingen af konceptet. Dog manglede de nogen til at køre projektet sikkert og godt i hus, og her kom LT Automation ind i billedet.

NS System laver varme transfer, hvor logoerne trykkes serigrafisk og efterfølgende kan overføres på tekstiler. Denne proces kræver meget præcision, da emnerne skal placeres helt korrekt i maskinen. Det var netop dette, de ønskede en automatisk løsning til.

 

 

LT Automation har færdiggjort projektet for NS System, og i processen er der lavet en griber, opkobling til maskinen, programmeringen til robotten er udført, og der er udfærdiget en risikovurdering. Yderligere er der produceret et stativ til løsningen; et aluminiums stativ, der kan klikkes af og på med præcisionsbeslag og multistik, så robotten kan flyttes, og arbejdet kan udføres manuelt, hvis det ønskes.

Målet var, at to operatører skulle aflastes, så det var nok med én til at igangsætte robotten, og det så var muligt at udvide på sigt. Dette er lykkedes, og robotten formår at placere emnerne helt præcist.

 

En af hovedfaktorerne til at et projekt som dette kan gennemføres og blive vellykket, er at virksomheden og de ansatte er indstillede på robotternes indtog. Hos NS System har der været stort engagement og villighed til at lære undervejs, og det har gjort det muligt at lave en rigtig god løsning.

Der arbejdes nu videre i samarbejdet, og LT Automation skal levere en ny robot, så endnu en del af produktionen kan automatiseres.

Vi ser meget frem til fortsat samarbejde.

Kunne du tænke dig at høre mere?

Vi er altid klar til at tage i mod din henvendelse. Om du har spørgsmål til vores rådgivningsforløb, automatiseringsløsninger, produkter eller noget helt fjerde.

KONTAKT OS HER